Brobygning

SMKS i Esbjerg tilbyder et brobygningsforløb som giver indblik i konservatoriets hverdag - fagligt som socialt.
Studenterbroen 2012 finder sted i uge 43 (oktober).
Brobygning er fortrinsvist for dig, som bliver student i 2013. Du får i 3 dage mulighed for at afprøve, hvordan det er at gå på en videregående uddannelse.
Du skal dog opfylde en enkelt betingelse: du skal have musik på højt niveau eller være tilknyttet en musikskole.
Du kommer til at deltage aktivt i undervisningen, til at overvære undervisning og der vil også være undervisning/oplysning direkte planlagt til jer brobyggere.
Der er 3 linier du kan vælge mellem, nemlig: klassisk, rytmisk eller Tonespace. Spiller du f.eks. orgel er du også meget velkommen, så søger du den klassiske linie. En god ide er at kigge på vores hjemmeside www.smks.dk og se hvilke uddannelsesmuligheder vi har.
Undervisningen vil foregå på SMKS i Kirkegade og på MGK i Islandsgade (gå-afstand).
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Malene Møller på mail mam@smks.dk eller telefon 63119913.
Vi glæder os til at se dig!
Yderligere oplysninger om brobygning kan findes her:
Studievalg Fyn |
