02.09.2010
Starling Magic
Tonespace-dimittend Jens Toyberg-Frandzen præsenterer den audiovisuelle installation "StarlingMagic" på Vadehavsfestivalen.
Lørdag d. 4. september åbner installationen StarlingMagic på Vadehavscentret i Vester Vedsted, Ribe.
StarlingMagic giver en sansende rejse ind i epicentret af trækfuglefænomenet ”sort sol”. Med udgangspunkt i helt unikke 3D-lydoptagelser midt inde i enorme stæreflokke er der skabt en 3D lyd- og ruminstallation, hvor lytteren/beskueren flyttes fra en passiv position til en sansende og oplevende position.
Inde på centret har kunstnerene skabt en installation hvor fænomenet opleves igennem en kombination af videoprojektioner og fuglelyde, der bevæger sig rundt om besøgeren i tre dimensioner.
StarlingMagic er del af Vadehavfestivalen og kan opleves hver dag frem til d. 12. september i Vadehavscentrets åbningstider.
Læs Informations reportage her!





