Aftagerpanel

I henhold til bekendtgørelse om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner fik Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole med udgangen af 2009 sit første aftagerpanel.

Aftagerpanelet er sammensat så det dækker samtlige SMKS' uddannelsesområder. Panelets medlemmer fungerer som rådgivere i forhold til udvikling og forbering af institutionens uddannelsestilbud - ikke mindst i relation til de krav musik- og scenekunstbranchen stiller til dimittenderne.


SMKS' aftagerpanel består af:


Birgit Bergholt (formand)
Projektleder (DR), medl. af Statens Kunstråd, tidl. redaktør på P2

Irene Becker
Cand.phil. i musik fra Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet, studerede i 1980 på Creative Music Studio, Woodstock, New York hos bl.a vibrafonisten Karl Berger, percussionisten Nana Vasconcelos og kora-spilleren Foday M.Suso, verdensmusiker, medlem af New Jungle Orchestra, tidligere medlem af Statens Musikråd, m.m
www.irenebecker.com

Dicte (Benedicte Westergaard Madsen)
sangskriver, musiker, skuespiller og tidl. medlem af musikrådet
www.dicte.dk

John Frandsen
Organist ved Stavnsholtkirken i Farum, komponist (alle genrer), tidligere formand for Dansk Komponist Forening
www.johnfrandsen.eu


Martin Tulinius
Teaterchef ved Teatret Republique, instruktør, scenograf og dramatiker. Medstifter af teater- og kulturforeningen Kaleidoskop

Jacob Nielsen
Pianist, koncertarrangør og formidler
www.visualclassics.dk

Mikkel Hemmingsen
Udviklingsdirektør i Region Syd, Direktør, Accenture Public Service, Accenture Danmark A/S, Vicedirektør med ansvar for den offentlige IT-politik, IT- og Telestyrelsen, afdelingschef, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, Chefkonsulent, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Finansministeriet 
www.regionsyddanmark.dk

Aftagerpanelets opgaver og sammensætning
Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at ”aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet”, der på sin side både kan afgive udtalelse og stille forslag om sådanne spørgsmål. Panelets anbefalinger og SMKS' opfølgning herpå skal indgå i SMKS' årlige rapportering til ministeriet.

Medlemmerne af aftagerpanelet repræsenterer aftagerne af SMKS' dimittender og udpeges på grundlag af deres personlige egenskaber samt deres erfaring med og viden om det relevante arbejdsmarked. Kulturministeren udpeger formanden, mens de øvrige medlemmer for en periode på fire år udpeges af rektor og formanden i fællesskab efter drøftelse med ministeriet. Formanden for panelet deltager i skolerådets møder i de tilfælde, hvor rådets drøftelser vedrører overordnede spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.