Fra studiekontoret
Udstedelse af bachelorbeviser til studerende efter tidligere ordninger
Musikkonservatorierne har på et møde den 9. marts 2011 besluttet, at tidligere studerende, der har gennemført mindst tre års studier i henhold til tidligere ordninger, kan få udstedt bachelor uddannelsesbeviser. Det er op til den tidligere studerende at fremskaffe dokumentation herfor.
Det vil som udgangspunkt være 4- eller 5-årige grunduddannelser i henhold til § 1, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995 om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet samt evt. nye uddannelser, jf. § 33 a i ændringsbekendtgørelse nr. 777 af 9. oktober 1997, der er omfattet af muligheden for at få udstedt BA-beviser.
Eventuel henvendelse om udstedelse af bachelorbevis finder sted til det musikkonservatorium, som oprindelig har udstedt eksamensbeviset.
