Mission og vision
Vision
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole vil - nationalt som internationalt - være kendetegnet ved den højeste faglige kvalitet gennem et bredt udbud af kunstneriske og pædagogiske uddannelser i et inspirerende og nyskabende forsknings- og udviklingsmiljø.
I tæt samarbejde med regionens øvrige markante kulturinstitutioner vil Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole udgøre et kunstnerisk kraftcenter, der kan løfte og udvikle regionens rige kulturliv yderligere."
Mission
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole har i henhold til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave – sammen med de øvrige musikkonservatorier – at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for fagområderne...
