Skuespillerskolen i Odense

Velkommen til Skuespillerskolen i Odense som er den ene af Danmarks tre statsanerkendte skuespilleruddannelser. Skolen har til huse på Roersvej tæt på Odense centrum i det gamle sukkerkogeri, som frem til 1970 var en produktiv fabrik af søde sager. Siden midten af 1980 har de industrielle bygninger været brugt til kulturelle formål i form af skuespillerskole og teaterscenerne Farinen og Raffinaderiet. Skuespillerskolen har gennem tiden udklækket en lang række film- og teaterpersonligheder, der er blevet en del den danske kulturarv.
Uddannelsens sigte er at uddanne skuespillere, som – ved at være i besiddelse af solid håndværksmæssig kunnen, kunstnerisk integritet, indsigt og kreativitet - kan finde virke indenfor teater, musikteater, film, TV, animationsfilm, radio og andre medier.
Skolen lægger vægt på at skabe en tidssvarende uddannelse, der udvikler de praktiske skuespillerfærdigheder og samtidig giver en grundig indsigt i de forskellige medier, en skuespiller kan medvirke i.
Eleverne på Skuespillerskolens 3. årgang er i praktik og indgår i repertoirets forestillinger enten på Odense Teater eller på andre teatre i landet.
Sidst opdateret: 07/02 2012
