Kirkemusiker
Generelt om hovedfagsprøven
Varighed: Hvor intet andet er anført er hovedfagsprøvens samlede varighed inkl. votering ca. 45 minutter
Bedømmelse: der gives 3 særskilte karakterer efter 7-trins-skalaen
Prøve:
A: Bundne/selvvalgte opgaver, etuder, skalaer
B: Tilstillet opgave
c: Prima vista
Prøven er kun bestået, hvis den optagelsessøgende mindst har opnået 02 i hver af de 3 discipliner
Hørelære og Teori som almene fag
Klaver som alment fag
Orgel
1. En selvvalgt opgave af sværhedsgrad som:
Buxtehude: Præludium, fuga og ciacona C-dur, BuxWV 137.
V. Lübeck: Præludium E-dur.
J.S. Bach: Præludium og fuga C-dur, BWV 545.
F. Mendelssohn: Sonate c-mol.
C. Franck: Prélude, fugue et variation.
P. Hindemith: Sonate II.
J. Langlais: fra Hommage à Frescobaldi: Fantaisie eller Thème et variations.
2. En liste på 5 mindre værker fra forskellige stilperioder (f.eks. koral med forsiret c.f., enklere triosats). Censorerne vælger 1 stykke, som meddeles den optagelsessøgende 3 uger inden optagelsesprøven.
3. En indstuderet koral med pedal fra Den danske Koralbog spilles med forspil og udføres som
a) koralspil (1 manual + pedal)
b) melodispil (2 manualer + pedal)
4. En tilstillet opgave, som afsendes ca. 10 dage før optagelsesprøven, sværhedsgrad som Franz Tunder: Præludium i g (Bechmann 2), Buxtehude: Ein feste Burg, BuxWV 184 eller J.S. Bach: Præludium og fuga c-mol, BWV 533.
5. Prima vista-spil: en orgelkomposition uden pedal samt en lettere koral med pedal.
6. Prima vista-harmonisering: Den optagelsessøgende får en 2-perioders koralmelodi, den første periode med 4-st. harmonisering, den anden kun med melodi, som på stedet harmoniseres (med pedal).
For hovedfaget orgel kræves endvidere :
En skriftlig prøve i teori:
Udarbejdelse af en koral på fire perioder.
Til løsning af opgaven gives 2 timer med klaver
til rådighed.
Hørelære og Teori som almene fag
Indhold
Prøven består af en kollektiv skriftlig del omfattende både hørelære og teori, samt en individuel mundtlig prøve i hørelære.
Skriftlig prøve:
Varighed: ca. 2½ time
Formål
Prøven består af tre dele: Første del er en auditiv prøve, som består i at løse en række lytteopgaver. Efter en kort pause følger anden del, som er en diktat- og korrektionsprøve, hvor det forespillede skal sammenholdes med det noterede. Tredje del er en visuel prøve, hvor en række nodelæsnings- og harmoniseringsopgaver skal løses.
Opgaverne i alle prøvens tre dele spænder i sværhedsgrad fra det forholdsvis enkle til det mere komplicerede. Enkelte af opgaverne vil du måske finde vanskelige at løse; hvis det er tilfældet, skal du ikke lade dig påvirke, men blot gå videre og koncentrere dig om den næste opgave. Formålet med prøven er nemlig at afdække, hvor langt din høreevne, din orienteringsevne og din musikalske viden og kunnen rækker.
Prøven kan aflægges på dansk, engelsk eller tysk.
Bedømmelse
Prøven bedømmes med én karakter efter 7-trinsskalaen.
Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelse af prøven inddeles den i 5 afsnit:
A1 Auditiv prøve: opgave 1-6 og 10-11
A2 Auditiv prøve: opgave 7-9
D Diktat/korrektionsprøve: opgave 1-7
V1 Visuel prøve: opgave 1-10
V2 Visuel prøve: opgave 11-13
Det er en forudsætning for at bestå prøven, at alle 5 afsnit bestås hver for sig. Der gives karakter for hvert af de 5 afsnit. Den samlede karakter udregnes som et gennemsnit af alle delkarakterer.
Indholdet af hørelære/teori-prøven
Auditiv prøve:
bestemmelse af stilperioder (eks. renæssance, barok, romantik)
bestemmelse af kompositionsbesætninger (eks. kammermusik, solokoncert)
bestemmelse af tonalitetstyper (eks. dur/mol, modal)
bestemmelse af taktarter (eks. 2-delt, 3-delt)
bestemmelse af satstyper (eks. homofon sats, polyfon sats)
bestemmelse af formopbygning (eks. AA, AABA)
bestemmelse af instrumenter (eks. obo, fagot, bratsch)
bestemmelse af tre- og firklange (eks. dur/mol/formindsket/forstørret, septimakkorder, kvartstabel, clusters)
bestemmelse af akkordtyper i musikalske sammenhænge
bestemmelse af intervaller
bestemmelse af toneart ud fra opgivet begyndelsestone
notation af basstemme og bestemmelse af funktioner i 4-stemmig koral med opgivet sopranstemme
Diktat- og korrektionsprøve:
korrektion af forespillet melodiforløb
notation af forespillet melodi, hvor rytmen er opgivet på forhånd
notation af rytmen i en forespillet melodi, hvor tonerne er opgivet på forhånd
notation af overstemme i et flerstemmigt nodebillede
korrektion af et flerstemmigt nodebillede sammenholdt med en forespillet sats
Visuel prøve:
bestemmelse af akkorder ud fra partiturudsnit incl. C-nøgler og transponerende instrumenter
bestemmelse af stilperiode ud fra partiturudsnit
bestemmelse af tonalitetstyper ud fra nodeeksempler
bestemmelse af modulerende melodiforløb ud fra nodeeksempler
bestemmelse af satstyper ud fra nodeeksempler
bestemmelse af formopbygning ud fra nodeeksempler
bestemmelse af akkordtyper
bestemmelse af intervaller
nedskrivning af de første 10 toner i overtonerækken ud fra given grundtone
lokalisering af fejl i 4-stemmig koralsats
notation af mellemstemmer i 4-stemmig koralsats
harmonisk analyse af homofon sats
Den auditive prøve varer ca. 40 minutter, diktat- og korrektionsprøven ca. 30 minutter og den visuelle prøve 60 minutter. Der bliver 10 minutters pause mellem de enkelte prøver.
Download
Her kan du downloade et eksempel på optagelsesprøven:
Som pdf:
Auditiv.pdf
Diktat.pdf
Visuel.pdf
Facit.pdf
Som mp3:
Auditiv Opgave 1a og 1b.mp3
Auditiv Opgave 2.mp3
Auditiv Opgave 3.mp3
Auditiv Opgave 4.mp3
Auditiv Opgave 5.mp3
Auditiv Opgave 6.mp3
Auditiv Opgave 7a og 7b.mp3
Auditiv Opgave 8.mp3
Auditiv Opgave 9a og 9b.mp3
Auditiv Opgave 10.mp3
Auditiv Opgave 11.mp3
Diktat Opgave 1a.mp3
Diktat Opgave 1b.mp3
Diktat Opgave 2.mp3
Diktat Opgave 3.mp3
Diktat Opgave 4.mp3
Diktat Opgave 5.mp3
Diktat Opgave 6.mp3
Diktat Opgave 7.mp3
Mundtlig prøve i hørelære
Den mundtlige prøve er vejledende, og har en varighed af ca. 10 min.
Prøvens formål er at belyse den optagelsessøgendes standpunkt med henblik på at give et yderligere grundlag for den bedst mulige holdsammensætning.
Indhold
Høreprøve:
- Forespillede intervaller og treklange (grundform og omvendinger) eftersynges og bestemmes
- Kortere melodiske fraser imiteres. Tonekøn og taktart bestemmes
- Kortere rytmiske fraser imiteres. Taktart bestemmes
Prima vista-sang:
- Sang fra bladet af melodier i dur og mol i stigende sværhedsgrad
Rytmelæsning:
- Prima vista udførelse af rytmeeksempler noterede på én linie, sagt på frit valgte stavelser med pulsmarkering eller taktering. Taktarterne kan være: 2/4, 3/4 eller 4/4; 3/8 og 4/8; 6/8 (med punkteret fjerdedel som tælletid)
Klaver som alment fag
Gælder ikke for hovedinstrument klaver, guitar, accordeon og harmonika
- To klaverstykker i forskellige stilarter og af vanskelighedsgrad som f.eks.
- J. S.Bach: "Kleine Præludien und Fughetten" eller en 2 – stemmig invention
- En hurtig wienerklassisk sonatinesats af f. eks. F. Kuhlau eller M. Clement,
- fra Grieg: "Lyriske stykker"
- fra Bartok: Mikrokosmos, bd. 3. eller Rumænske julesange
- fra Oscar Peterson: Jazz Exercises, bd. 2
- En indstuderet 4 – stemmig sats fra Koralbogen eller Folkehøjskolens Melodibog
- Kadencer med op til 4 fortegn (3 beliggenheder) samt dur - og molskalaer med op til 4 fortegn spillet med begge hænder over 2 oktaver (alle typer mol kan forekomme)
- Prima vista (kan være klaversats eller becifringsspil med melodi og akkompagnement)
Blokfløjte: Ansøgere med hovedinstrument blokfløjte kan i stedet for klaver vælge at aflægge prøve i:
Cembalo som alment bifag
- To cembalostykker i forskellige stilarter, eksempelvis en sats fra J.S.Bach: ”Kleine Præludien und Fughetten”, samt et kortere værk af Purcell, Händel eller Haydn.
- En indstuderet sats fra Koralbogen eller Folkehøjskolens melodibog
- Kadencer i alle tonearter (3 beliggenheder) samt skalaer op til 4 fortegn; 2 oktaver, 1 hånd ad gangen.
- Prima vista spil af et lettere cembalostykke, eksempler findes i Maria Boxall: Harpsichord Method.
