Solist
Studerende med særlige solistiske evner har efter aflagt kandidateksamen eller tilsvarende kvalifikationer mulighed for at søge optagelse i konservatoriets 2-årige solistklasse.
Bemærk, at der i Solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og skuespillerskole, Odense lægges særlig vægt på ny og nyere musik.
Repertoirekravene til optagelsesprøven indebærer, at ansøgeren selv skal sammensætte sit program (på i alt 45-50 minutter), så det på optimal måde viser det solistiske potentiale.
For afdelingen i Odense gælder det formelle krav, at mindst 50 % af værkerne skal være fra tiden efter 1910 – og med hovedvægt på perioden efter 1945.
Ansøgeren er ansvarlig for evt. medvirkende akkompagnatør.
Liste over akkompagnatører kam fås ved henvendelse til konservatoriet.
Ansøgningsfristen er 1. februar, som optagelsesprøverne finder sted medio juni. (Sygeoptagelsesprøver afholdes normalt IKKE).
Opmærksomheden henledes på, at ansøgere til solistklassen ved tilmelding skal erlægge et depositum på 1.000 kr., der tilbagebetales efter aflagt optagelsesprøve.
